Forretningsbetingelser

Nederstående betingelser og retningslinjer er gældende mellem kunden og Hosting4Real - ved ethvert køb/anvendelse af services/ydelser hos Hosting4Real. Hosting4Real forbeholder sig retten til at ændre i nedenstående betingelser uden varsel. Det er således kundens eget ansvar altid at holde sig opdateret på disse.

Bestilling/køb:

For at købe en af de services/ydelser som Hosting4Real tilbyder, kræves det, at kunden er myndig. Derudover kræves det, at kunden bruger sit rigtige navn og oplysninger - samt at disse altid opdateres og følges ajour.

Bestilling: En bestilling vil blive oprette så snart, betalingen af denne er blevet registreret. Nogle services kræver dog en manuel godkendelse og der vil kunne gå op til 72 timer, før produktet er fuldstændig køreklar. Umiddelbart efter registreringen vil kunden modtage en faktura pr. email. Denne faktura er kundes kvittering for købet og bør gemmes til evt. senere brug.

Betaling: Betalingen af services/ydelser kan ske via bankoverførsel*, eller med følgende betalingskort: Visa, Visa-Dankort, Visa-Delta, Visa-Elektron, MasterCard, Eurocard, Maestro, American Express samt Master/visa-Debit.

*Ved brug af bankoverførsel opkræves et mindre gebyr på 25DKK, vær også opmærksom på, at servicen vil først blive aktiveret, når pengene er modtaget. Samt hvis der bliver lavet en udenlandsk overførsel skal kunden betale evt. gebyrer for disse transaktioner. Hvis dette ikke sker, vil der blive lavet en yderligere regning på disse gebyrer.

Kunden skal kun oplyse et momsnummer såfremt nummeret er momsregistreret ifølge VIES databasen. Kunden skal altid sørge for at disse informationer er korrekte inden der laves en ordre, og fjerne nummeret såfremt virksomheden ikke længere er momsregistreret eller lukket. Såfremt dette ikke blive gjort, vil vi lave en kreditnota for fakturaen der er blevet betalt og lave en ny faktura med opkrævet moms, hvor det resterende beløb skal betales. Såfremt dette ikke bliver gjort, vil vi refundere fakturaen samt opsige alle løsninger den pågælende faktura omhandler.

Ved for sen betaling opkræver vi yderligere 10% af fakturaens beløb som gebyr. Med mindre der er indgået en anden skriftlig aftale mellem kunden og Hosting4Real.

Ved valg af halvårlig betaling, vil der være et oprettelsesgebyr på 51.65DKK istedet for 25.83DKK inkl moms.

Såfremt automatisk fornyelse er slået til, er det kundens pligt at opsige produktet via vores kontrolpanel. Har kunden ikke opsagt dette, ser vi det som en fornyelse, og produktet vil herefter blive forlænget. Vi gør samtidig opmærksom på, at automatisk fornyelse er slået fra, fra standard.

Såfremt automatisk fornyelse er slået til, skal du opsige produkter 10 dage før fakturaen har frist. Bliver dette ikke gjort i tide, vil det ses som en fornyelse af dit produkt og vil derfor ikke kunne refunderes.

Det er også muligt at indsætte penge på en “Hosting4Real-konto”. For denne gælder det, at kunden minimum skal indsætte 50DKK og maksimalt kan indsætte 300DKK. Der tilbydes ingen form for fortrydelsesret eller udbetaling af pengene igen. Det indsatte beløb kan udelukkende anvendes på produkter, services eller ydelser fra Hosting4Real.

For at sikre, at alt sker efter bogen, foregår alle betalinger over en krypteret forbindelse. Umiddelbart efter betalingen vil kunden modtage en kvittering for betalingen pr. email. Alle kort oplysninger indtastet via Hosting4Real vil blive krypteret og sendt via sikker forbindelse til vores betalingsløsning. Hosting4Real går under SAQ A validering.

Affiliate:

Hosting4Real tilbyder affiliate aftaler, hvis kunden henvender sig til Support. Ved brugen af affiliate aftaler vil der blive opsparet beløb på kundens konto som han/hun kan bruge på vores services. Såfremt andet ikke er aftalt. Hosting4Real forbeholder sig retten til enhver tid at opsige en affiliate kontrakt. Affiliate kan ikke bruges i sammenhæng med rabatkoder for resellers. Samt det er ikke tilladt at henvise sig selv.

Services:

Webhoteller:

Alle webhoteller der købes gennem Hosting4Real, er placeret på sikre servere i Europa. Disse webhoteller er placeret på fysiske servere, hvilket betyder, at der er flere kunder på hver server. Ved brug af disse acceptere du vores forretningsbetingelser, og underlægger dig samtidig hollandsk lovgivning.

Webhoteller købt hos Hosting4Real, kan ikke bruges til reselling af hosting. Såfremt dette bliver gjort, har Hosting4Real retten til at suspendere denne konto. Til alle webhoteller medfølger der MySQL databaser. Disse databaser kan kun blive brugt til alt brug lavet på selve webhotellet, hvilket betyder dette må ikke blive brugt til eksterne services, uden for Hosting4Real. Såfremt dette skulle ske, har Hosting4Real retten til at suspendere og i værste fald opsige kundens service.

Såfremt kunden og Hosting4Real har indgået en reseller aftale, acceptere kunden at såfremt kunden forsvinder har Hosting4Real muligheden for at overtage alle løsninger, for forsat at drive webhotellet for evt. sub-kunder.

Webhoteller købt hos Hosting4Real kan ikke bruges til fil backup, disse webhoteller er udelukkende til hjemmesider og systemer, Hosting4Real forbeholder sig retten til at fjerne backups, og kan ikke stilles erstatningspligtig ved mistet data. Vores webhoteller kan ej heller bruges til hosting af email services. Såfremt dette sker, vil der blive sendt en advarsel, pålagt begrænsning og senere suspendering af det omtalte produkt.

Email:

Alle kunder der har købt webhoteller, får også en email-service til rådighed. Kunden kan sende mails via denne service til normalt brug. Mailinglister er ikke accepteret. Ved mistanke om udsendelse af større mængde emails forbeholder Hosting4Real sig retten til at følge op på dette. Ved misbrug af denne service har Hosting4Real den fulde ret til at begrænse den mængde af emails, kunden kan udsende og i værste fald helt stoppe udsendelsen af emails fra denne bruger indtil, der er fundet en løsning på dette.

For at forhindre udsendelse af større mængde emails har alle webhoteller en begrænsning på antal emails der kan sendes hver time. Denne begrænsning kan reguleres såfremt der er indgået aftale mellem kunden og Hosting4Real.

Ved brug af denne service acceptere kunden deusden at lovgivningen omkring udsendelse af email overholdes. Dette betyder at udsendelse af SPAM og uopfordret emails ikke er tilladt og kan medføre suspendering eller sletning af kundens konto.

Spam filter

Hosting4Real tilbyder 2 typer spam filter for emails, vores standard løsning samt en løsning baseret på Spam Experts®. Begge løsninger tilbydes gratis, dog er vores Spam Experts® løsning en såkaldt "opt-in" løsning, dette betyder at denne skal aktiveres for de domæner man ønsker at have den ekstra filtrering på.

Spam Experts® kommer med en "Fair Use Policy" grundet den høje omkostning for filteret, dette betyder at du bedes kun aktivere den for domæner der har aktive email-konti samt email-konti der modtager en god mængde spam. Misbrug af løsningen vil resultere i en advarsel, samt evt. ekstra gebyrer på 200kr årligt eksl. moms per domæne.

Vi mener alle kunder skal have mulighed for god filtrering uden ekstra omkostning, af samme grund ser vi ikke at dette bliver misbrugt. Dette betyder også at løsningen ikke kan bruges på webhoteller tilkøbt udelukkende/hovedsageligt til "mail-hotel".

Backup:

Hosting4Real udfører daglig backup af alle servere. Disse backups bliver generelt brugt i tilfælde af nedbrud af servere eller flytning af kundens data.

Såfremt kunden skulle miste data fra hans side, vil kunden altid kunne kontakte support og spørge om en backup. Såfremt denne backup ikke er eksisterende, eller ikke fungere, kan Hosting4Real på ingen måde hæftes for dette. Det er derfor kundens fulde ansvar selv at have backup af eget data.

Hosting4Real tager ikke backup af bruger genereret backups lavet gennem kontrol panelet. Det er kundens pligt at sørge for disse backups er gemt et andet sted.

Managed services

Hosting4Real tilbyder managed services for både dedikeret servere og virtuelle maskiner. Vi tilbyder generelt 2 forskellige ydelser:

  • Basic: Denne løsning indkludere generelle sikkerhedsopdateringer inklusiv patching af kernel samt andre sikkerhedsopdateringer set som 'high risk'. Vi indkludere også overvågning af serveren kvit og frit med SMS'er der går til kundens telefon. Denne service indkludere ikke ekstra timer til system administration, samt opsætning af software.
  • Extended: Denne løsning indkludere alle sikkerheds- og software opdateringer, patching af kernel ved brug af KernelCare (Vi betaler license), ful overvågning af serverne, direkte forbundet til vores tekniske support. Generel overvågning af hastighed. Hvis der skulle være nedetid gør vi vores bedste for at få services online hurtigst muligt. Vær opmærksom på at migrering mellem servere ikke er indkluderet, samt gendannelse af komplette systemer eller geninstallering af systemer. Disse services vil blive opkrævet 225 DKK eksl moms per time. aften/nat/weekender vil blive opkrævet yderligere 50%.

JetBackup Server Backup:

Hosting4Real tilbyder server backup ved brug af JetBackup, disse backups er placeret på sikre servere og alle servere køre som minimum raid-z2. Hosting4Real kan på ingen måde hæfte eller stilles erstatningspligtig for mistet data eller indkomst, ved f.eks nedbrud. Hosting4Real anbefaler til enhver tid at bruge flere backup løsninger.

Domæneregistering:

Alle domæner registreret eller flyttet til Hosting4Real vil være gældende så snart, kunden har betalt. Dette betyder, at Hosting4Real ikke kan stilles erstatningspligtig ved køb eller registrering af domæner. Dette betyder også, at Hosting4Real ikke vil have muligheden for at refundere dette beløb på nogen måde.

Alle domæneregistreringer skal ske under kundens eget navn eller firma. Derfor er det kunden, som selv der står som juridisk ejer af det pågældende domæne, hvorved kunden acceptere generelle regler omkring domæneregistering.

Ved registrering af domæner kan der gå op til 72 timer, før alle DNS-servere rundt om i verden har modtaget registreringen. Skulle domænet allerede være registreret, vil Hosting4Real prøve at refundere beløbet. Dog kan Hosting4Real på ingen måde garantere, at dette vil være muligt og Hosting4Real kan derfor ikke stilles erstatningspligtig på nogen måde.

Premium domæner kan til tider få vist den forkerte pris, i dette tilfælde vil ordren blive annulleret, samt pengene tilbageført til kunden.

Såfremt du laver en registering eller overførsel af et domæne, acceptere du samtidig Domain Name Registration Agreement. Domæner skal fornyes til prisen oplyst på vores hjemmeside, med mindre der er indgået en anden skriftlig aftale mellem kunden og Hosting4Real. Domæne fornyelser bliver sendt via email til den adresse som kunden har oplyst i vores system. Skulle et domæne udløbe vil de ekstra omkostninger for fornyelse blive tilføjet til kundens faktura. Dette indkludere et administrativt gebyr på 50kr.

Support:

Hos Hosting4Real tilbydese der support på forskellige måder:

  • Chat Support - Vi tilbyder online chat support til alle vores kunder. Chat Supporten vil oftest være tilgængelig mellem 08.00 og 22.00 fra mandag til søndag. Der kan dog forekomme tidspunkter, hvor supporten ikke er tilgængelig. Her henvises kunden til enten Email support eller kontakte os via. på Twitter @Hosting4Real.
  • Emailsupport/ticketsystem - Vi tilbyder email/ticket support til alle kunder. Vi prøver vores bedste af svare inden for få timer. Der kan dog forventes op til 24 timers svartid på dette.

Driftsgaranti:

Hos Hosting4Real garantere vi 99.9% oppetid på alle ydelser og services der skulle eksistere for kunden. Skulle der opstå problemer med nogle produkter, vil dette blive meddelt her. Hvis vores oppetid er lavere end 99.9% en given periode*, vil der blive givet 1 måneds gratis hosting i enden af kundens periode**

*Vores oppetid er beregnet ud fra 1 kalender år

**Såfremt der ikke er tale om VPS. Alle VPS kunder administrere selv deres VPS’er hvilket betyder, at Hosting4Real ikke kan stilles til ansvar for nedetid på disse. Kompensation gives derfor ikke på VPS.

Hvis driftsgarantien er lavere end garanteret, vil der være mulighed for kompensation. Der gives ingen form for kompensation eller erstatning til kunder, hvis følgende ting er årsagen til nedetiden:

  • At årsagen ikke er sket grundet af Hosting4Real selv.
  • Netværksproblemer ved Datacenter, transit eller peering.
  • Nedetid forårsaget af kunden.
  • Driftsforstyrrelser der ligger uden for Hosting4Reals magt, såsom oversvømmelse, strømnedbrud, hardware fejl, m.m.

Hosting4Real kan ikke stilles til ansvar ved driftstab, eller tab af data, både direkte og indirekte.

Betingelser, overtrædelser og misbrug:

Som udgangspunkt er de trafik- og pladsgrænser - anført på produkterne - altid gældende. Skulle disse grænser overskrides forbeholder Hosting4Real sig retten til at suspendere kontoen. Kunden vil blive kontaktet 24 timer inden suspenderingen for at have muligheden for, at fjerne indhold der ikke er i brug, eller for at købe mere plads.

Ved misbrug af Hosting4Reals service, såsom hacking, udnyttelse af fejl, bevidst overforbrug, eller belastning, har Hosting4Real den fulde ret til at suspendere og i værste fald opsige kundens produkt.

Hosting4Real forbeholder sig retten til suspendering og/eller opsigelse af alle kundens services, ved brud på regler hvilket inkluderer men er ikke begrænset til:

  • Ekstremt stødende eller voldeligt, såfremt chikane mod personer, organisationer og virksomheder.
  • Uretfærdigt eller vildledende i hendhold til lovgivingen omkring forbrugerbeskyttelse herunder kædebreve eller pyramidespil.
  • Krænkelse af en persons privatliv.
  • Skabe risiko for personens sikkerhed eller sundhed, den offentlige sikkerhed eller sundhed, risiko for national såfremt international sikkerhed.
  • Afsløring af forretningshemmeligheder, fortrolige oplysinger eller oplysninger om anden person.
  • Ved krænkelse af ophavsretten, som er defineret i “Bekendtgørelse af lov om ophavsret”.
  • Ekstrem krænkelse af andre personer, handel eller varemærker, patenter eller ejendomsret.
  • Reklame for ulovlige stoffer, ulovligt hasardspil eller ulovlig våbenhandel.
  • Alt andet der er brud på loven for både dig, men også Hosting4Real.
  • Ondsindet indhold der kan skade Hosting4Real.

Hosting4Real har retten til at tjekke op på disse ting, såfremt Hosting4Real finder mistanke hos kunden om brud på overstående regler.

Dit ansvar som kunde:

Som kunde skal du til enhver tid overholde hollandsk lovgivning (Dvs. ikke har noget ulovligt liggende på serveren, ikke benytter serveren til ulovlige handlinger osv.). Det er således dit ansvar at sørge for dette. Hosting4Real kan på ingen måder stilles til ansvar for kundens handlinger og er heller ikke erstatningsansvarlig herfor. Hosting4Real forbeholder sig til enhver tid den fulde ret til at tjekke en kundes filer, hvis der er mistanke om misbrug m.m. - samt at slette ulovlige eller stødende filer.

Hosting4Real kan på ingen måde stilles erstatningsansvarlig ved tab af data, og/eller omsætning.

Det er kundens ansvar at have en backup af deres data hvis de finder dette nødvendigt.

Opsigelse og refundering:

Opsigelse: Alle produkter, services og ydelser som Hosting4Real tilbyder, er forudbetalte. Det er for kunden muligt til enhver tid at opsige sit produkt, service eller ydelse. Ydelsen vil som udgangspunkt blive opsagt efter næste betalingsdato, hvis denne er opsagt eller ikke betalt. Det er herefter kundens eget ansvar at have backup af sine data, da disse vil blive slettet efterfølgende. En ydelse kan også blive opsagt med det samme. Dette gøres ved at kontakte supporten. Det er dog ikke muligt at få tilbagebetalt eller refunderet penge for den resterende periode - ligesom Hosting4Real ikke kan stilles til ansvar for data mistet før, under eller efter en opsigelse.

Ved manglende betaling vil kundens service blive suspenderet dagen efter betalingsfrist, samt servicen vil blive slettet 7 dage efter betalingsfrist, med mindre der er indgået en anden skriftlig aftale mellem kunden og Hosting4Real.

VPS samt tilhørende produkter vil blive suspenderet og slettet dagen efter betalingsfrist.

Hosting4Real forbeholder sig retten til at opsige et produkt, service eller ydelse uden varsel, hvis denne ikke overholder gældende betingelser.

Fortrydelsesret: Serverløsninger, domæne-løsninger og lignende er ikke omfattet af den generelle “14-dages fortrydelsesret”. Dette er på baggrund af, at der her tales om tjenesteydelser rettet specifikt mod den individuelle kunde. Der gives derfor ingen refundering på nogle af de services/ydelser, som Hosting4Real tilbyder, med mindre der er indgået en anden skriftlig aftale mellem kunden og Hosting4Real.

Genoprettelse: Hosting4Real har muligheden for at genoprette et webhotel efter sletning grundet af manglende betaling såfremt vores backup servere stadig indenholder en backup. Prisen for denne backup er 500 kr inkl moms udover normale årlig pris for webhotellet.

ODR: Som forbruger i EU, kan du indgive en klage til en offentlig instans over en tjenesteydelse købt hos os. Denne kan indberettes på http://ec.europa.eu/consumers/odr/ - husk at oplyse vores email support@hosting4real.net

Privatlivspolitik

Hos Hosting4Real går vi meget op i at folks data er privat, derfor er alle data om vores kunder overført via en sikker forbindelse ved oprettelse af konti, og alt kontakt mellem vores shopping system og dig som kunde.

Kodeord er gemt krypteret i vores database, hvor kun 2 personer har adgang til denne.

Vores Kreditkort oplysninger, er ikke gemt i vores systemer, disse er gemt ved vores betalingsgateway, som er fuldt PCI-DSS godkendt. De eneste referencer vi har til kreditkort er et reference nummer til vores eksterne gateway, udløbsdato, og dit navn. Alle data sendt til vores betalingsgateway går ikke via vores servere, alt kryptering af kreditkort information foregår mellem dig som kunde og vores betalingsgateway.

Alle henvendelser mellem Hosting4Real og kunden vil blive gemt, til senere reference ifølge Hollandsk lov. Det samme gælder log filer fra besøgende på alle hjemmesider hos Hosting4Real, disse filer gemmes i 7 år.

Forbehold:

Hosting4Real forbeholder sig retten til:

  • At ændre gældende priser for produkter, med et varsel på 30 dage.
  • Udelukke/opsige kunder eller services hvis dette vurderes at være nødvendigt.
  • At kontakte ejerne af domænerne hosted på vores servere, såfremt vi finder behov for dette. Også selvom domænets ejer ikke er direkte kunde af Hosting4Real

Derudover tages der forbehold for skrive- og stavefejl.

Sidst opdateret 28 Januar 2021.