Skiftet fra WP Super Cache til LiteSpeed Cache


Posted on Jun 24, 2018 | By Hosting4Real

Vi introducerede for nyligt LiteSpeed webserver på vores servere; dette blev gjort for at give bedre muligheder for skalering og driftssikkerhed (Vi kommer snart med et indlæg omkring dette).

LiteSpeed har en fantastisk funktionalitet kaldet LScache. Det er en caching mekanisme der er bygget direkte ind i webserveren. LSCache giver muligheden for at bruge full page caching på mange hjemmesider og endda ESI hvis man vil have mere fintunet caching for private sessioner.

En stor del af vores kunder bruger WordPress og de bruger ret ofte WP Super Cache eller en af de mange andre caching plugins. Vi fik muligheden for at kigge på en af vores kunders sider, hvor vi førhen havde konfigureret WP Super Cache for at udnytte pluginnet mest muligt.

Konfigurationen af WP Super Cache tog en hel del tid for at få mest ud af pluginnet, vel og mærke WP Super Cache er relativt simpelt, så er der nogle ændringer man kan lave som resultere i endnu bedre caching. I dette tilfælde ville ca. 85% af trafikken blive leveret af WP Super Cache uden at ramme WordPress' backend.

Vi aftalte med kunden at vi ville udskifte WP Super Cache med LiteSpeed Cache hvor der er spidsbelastning på trafikken for at se forskellen i dynamiske forespørgsler der blev lavet (de sidste 15% der ikke caches i WP Super Cache) - til vores store overraskelse blev sidens cache-hit ratio endnu bedre efter skiftet.

Vi bruger New Relic® til at overvåge applikationer, og efter vi skiftede WP Super Cache ud med LiteSpeed Cache kort efter 9.30, oplevede vi et øjeblikkeligt fald i mængden af trafik mod dynamiske (ikke-cached) sider i WordPress. (Nederste højre hjørne i grafen ovenfor).

Siden gik fra 180 dynamiske forespørgsler i minuttet ned til 49.7 - dette er en nedgang på 72.4% og bringer derved vores cache-hit ratio op på 96.25% - altså en forbedring på mere end 10%!

Du ser dog noget mærkeligt, nemlig at den gennemsnitlige svartid for forespørgslerne gik fra 20ms til 90ms - og man ville tro at siden faktisk blev langsommere efter skiftet.

Det vi dog skal være opmærksom på, er at svartiden før var baseret på omkring 200 dynamiske forespørgsler i minuttet, og nu er baseret på 50 dynamiske forespørgsler i minuttet - dette gør gennemsnittet vil stige, lad os se hvorfor:

Hvis vi kigger på hvad der faktisk har forbedret denne cache, kan vi se at mængden af kald til /index.php faldt fra 150 forespørgsler i minuttet, og ned til under 1 forespørgsel i minuttet. Dette betyder at andre ting (så som admin-ajax.php) i WordPress vil hæve den gennemsnitlige svartid for siden, fordi disse kald normalt tager længere tid.

Svartiden for /index.php er også steget, men er grundet det lave antal forespørgsler i minuttet, så det trækker gennemsnittet op for disse sidste kald.

Siden blev hurtigere for yderligere 11% af de besøgende, grundet den højere cache-hit ratio og i samme omgang har vi reduceret sidens CPU forbrug med 33% ved skiftet til LiteSpeed Cache.

Samlet set mener vi, at brugen af LiteSpeed Cache til WordPress er et glimrende valg til hurtigere loading tider og bedre skalerbarhed for kunder med høj trafik.

Posted in: Tips